Råstofudvindelse i Zambia og Danmark

Når man går en tur i naturområdet i Tarup-Davinde på Fyn, kan man godt blive lidt "glad i låget" og måske en lille smule stolt af at være dansker og fynbo, hvis man tænker på, hvor mange råstoffer, der er kørt væk fra dette område gennem tiden.

Der er næsten ingen grænser for, hvad vi har fået til opbygning af vores infrastrukturer fra bl.a. dette område. Landbrug, fabrikker, veje, en masse boliger og her op mod vores tid Storebæltsforbindelsen osv. osv.

Nu ligger området hen som et stykke smuk natur, og teoretisk skulle mennesker kunne have glæde af at færdes i området til evig tid. Det er vel sådan, det skal være, når vi nu behøver råstoffer til vores livsstil, - at man så rydder op efter sig Sådan er det desværre ikke lige gået i forhold til vores forbrug af kobber.

En stor del af verdens forbrug af kobber kommer fra Kobberbæltet i Zambia (tidligere Nord Rhodesia). Et meget vigtigt område for våbenindustrien i 40-erne og et særdeles vigtigt område i opbygningen af såvel 1. og 2. verdenslande i 50-erne og 60-erne.

Fra gyldne tider i 60-erne og en noget selvsikker uafhængig/frihedspræsident har det vigtige kobber-rige område været meget igennem op til i dag.

Kort kan nævnes, at man pludselig i 80-erne ikke kunne køre kobberet lovligt gennem Ian Smiths Rhodesia (i dag Zimbabwe), og derudover har kobberpriserne været stærkt svingende og samtidig med fund af kobber andre steder i verden.

Nu er det meste af kobberindustrien finansieret af enten indisk eller kinesiske kapital, og det ligner så absolut, at man går efter kobberet og har meget lidt i tankerne, hvordan landskabet efterlades. Kæmpe landområder ligger efterladt, som hvis man tænker sig, at man bare havde forladt grusgravene i Tarup-Davinde, når der ikke var mere at grave efter.

At det i meget nær fremtid bliver anderledes, er nok meget svært at forestille sig, da landet er 98% afhængig af kobberindustrien på nuværende tidspunkt. Så groft sagt bliver det nok, ligesom det passer investorerne at gøre tingene.

Et lille håb og ønske kan man fornemme, at landets ledelse har - "kan vi bare få udviklet vores landbrug for de penge (få penge), som investorerne betaler for at få lov til at udvinde kobberet!"

Et landbrug under opbygning

Ved et tilfælde kom vi til at bo hos Richard Kazala, da vi efter 25 år tog os sammen til at gense "vores" gamle landbrugsprojekt i Chingola (den 3. største by i Kobberbæltet) i 2016.

Richard spurgte allerede i 2016, om vi måske kunne hjælpe med at finde en dansk landmand, som var interesseret i at arbejde som frivillig i en periode på hans ny-opbyggede malkekvæggård.

Vi var temmelig optaget af at gense vores eget projekt og møde gamle venner, så vi fik ikke så meget gjort ved det, der havde med Richard at gøre dengang.

I 2017 var Kirsten så heldig at vinde en pris på 20000 kr., som kunne bruges til en studietur. Emnet var, - hvilken indflydelse det har på landet Zambia at være så afhængig af investeringer udefra især til kobberindustrien. Det gav pludselig en ny vinkel til Richard og hans projekter i Chingola, da Kirsten spurgte, om hun måtte interviewe ham om dette emne.

Dels følte han sig måske noget beæret over at være udvalgt, og som kvittering for at blive spurgt, var der næsten ingen ende på hans fortællinger om hans engagement i Chingola.

Han er en af dem, der tjener penge på den følgeindustri, som kobberindustrien medfører i form af værksted for lastbiler, gravemaskiner og kæmpe jordvogne. Dernæst har han selv lastbiler med dertil hørende truckstop, hvor chauffører og lastbil kan overnatte.

Desuden har han etableret en lille safaripark med nogle afrikadyr, hvilket man ikke sådan lige støder på i kobberbæltet ude i det fri, samt et hotel inde i Chingola.

Oven i det var han så også ved at opbygge en kødkvægfarm og en malkekvægfarm. Som han sagde, - lige efter regeringens politik, og ja, - Kirsten kunne da også lige så godt interviewe borgmesteren i Chingola, for det var da en af hans venner (så samme dag kl. 14 havde Kirsten interview med borgmesteren i Chingola).

Det er spændende, at de hver for sig fortæller, at det faktisk er regeringens politik, at landbruget gerne skal udvikles. Dernæst er det interessant, hvor meget Richard lige passer ind i den politik.

Richard tjener helt klart nogle penge på følgeindustrien i øjeblikket. Han prøver at omsætte fortjenesten til opbygningen af hans landbrug. Han fortæller glædestrålende om, hvordan han næsten gratis får masser af råderet over store jordarealer, og hvordan han som landmand frit kan importere alle nødvendige maskiner og materiel.

Han har formået at få en kæmpe farm op at køre med næsten 1000 stykker kvæg heraf ca. 1/3 malkekvæg med ca. 100 ydende malkekøer. Alt i maskiner til høfremstilling og en masse folk ansat. Men uha, hvor er der mange udfordringer, som en dansk landmand kunne hjælpe med. Mon der findes en dansk landmand, som kunne "tænde" helt vildt på at komme ned til den gamle engelske koloni (der fra stammer det, at det officielle sprog i Zambia er engelsk). Deraf kommer også, at den generelle holdning til europæere er, at de er ærlige og reelle. Desuden opfattes de som fair arbejdsgivere med garant for udvikling, indtil andet er bevist.

Så vidt vi kunne fornemme, vil der absolut også blive lyttet til eventuelle forslag om forbedringer. Vi mener umiddelbart, der kan gøres rigtig meget indenfor selvforsyning i form ar flere forskellige afgrøder, ikke mindst når det gælder afgrøder, der kan sikre et højere proteinindhold.

Richard er bevidst om, at hvis det skal blive en succes med malkekvæg, er han nødt til at forlade de lokale kvægracer (de er som skabt til kun at give mælk til deres kalve).

Han har indkøbt en del sortbrogede køer (Holstein) og en del jerseykøer, som han krydser med brahman. Der var meget fokus på, at "prisen" for at have de for Zambia-fremmede kvægracer er, at man bl.a. er meget aktive med at bekæmpe tægebårne sygdomme. Der var etableret et traditionelt kvægbad, men man havde åbenbart oplevet nogle problemer med, at en højt-ydende malkeko ikke har alt for godt af en tur i kvægbad, så der var også blevet etableret et meget flot og effektivt sprøjtesystem med sprøjtedysser både i gulv, på begge sider og fra oven.

En anden udfordring, som vi lige stødte på under besøget, var behovet for kalvebokse, når man nu gerne vil sende mælken på mejeriet. Der er helt sikkert behov for at tænke nyt, da der selv i den "kolde" tørtid, hvor vi var på besøg, virkelig var en høj bestand af fluer i de kalvebokse, vi så.

Efter hjemkomsten har vi yderligere fundet ud af, at der faktisk er risikovillig kapital til rådighed netop til investering i landbrug i Afrika syd for Sahara. Så går du med en drøm om at etablere dig i et land med masser af plads, goodwill og god afsætning på snart sagt alle typer af landbrugsprodukter, så er Zambia da virkelig en mulighed.

Men prøv at blive frivillig ved Richard, få gode erfaringer og gode kontakter samt en masse oplevelser. Måske kunne du senere få et godt landmandsliv i Zambia. For yderligere dansk information skriv til Tage på taanodensedk@hotmail.com eller ring på 24435394 (bedst aften).